Conjugaison:italien/deuterare
Apparence
deuterare, verbe régulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
[modifier le wikicode]Mode | Présent | Passé | |||
---|---|---|---|---|---|
Infinitif | deuterare | \dew.te.ˈra.re\ | avere | deuterato | \a.ˈve.re dew.te.ˈra.to\ |
Gérondif | deuterando | \dew.te.ˈran.do\ | avendo | deuterato | \a.ˈven.do dew.te.ˈra.to\ |
Participe | deuterante | \dew.te.ˈran.te\ | deuterato | \dew.te.ˈra.to\ |
Indicatif
[modifier le wikicode]Conditionnel
[modifier le wikicode]
|
|
Subjonctif
[modifier le wikicode]
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Impératif
[modifier le wikicode]
|
|